DM Silkeborg 2013

Dansk mester for 4. gang i træk i 8-hundeklassen, det er da vist meget godt(jysk for skidegodt). Der var ellers lagt op til, at det godt kunne blive tæt, da Michael (Frost) Hansen også havde set sig lun på titlen. Optakten til løbet for vores vedkommende havde desværre ikke været perfekt, da vi efter EM i Italien i efteråret havde besluttet, at Wooddie, en af vores store stærke hanhunde, skulle tages af spandet, da han efterhånden er oppe i alderen og ikke altid kan løbe fuld speed 2 eller 3 dage i træk, han har noget med det ene bagben.

For 14 dage siden fandt vi så ud af, at C.T., en af de nye ‘stjerner’ på spandet, haltede på det ene forben:-( Det viser sig så, at han har et lille ældre bid i benet, som vi ikke har opdaget, der er lukket hurtigt og derfor hævet pga. betændelse, og da der samtidig er en reaktion på knoglen, bliver han ikke klar til DM, der må indkaldes nogle reserver. Da Kurt også skal låne 2 hunde, og de ligesom er valgt, må vi længere ned i rækken og finde nogen, valget falder på en meget lille tæve ca. ‘halv’ størrelse af de 2 hanner vi har taget af! Da vi pt. ha 2 hunde af Sørens i træning i vores spand, låner vi en af dem Osohta.

Lørdag starter vi ud, uden de helt store forhåbninger, men jeg finder hurtigt ud af, at det jo egentlig ser meget fornuftigt ud. Jeg må bremse en lille smule når det går let ned af, men ikke ret meget, der er i forvejen en hund på spandet, som der skal bremses for, når det går meget stærkt ned af, så ingen problemer der. Ned af bakke bremser jeg altid således, at alle skagler er stramme specielt på de meget stejle bakker i Silkeborg. Efter ca. 3 km kommer vi til den første store bakke op ad, men hundene klare sig faktisk rigtig godt på den meget stejle bakke, og det viser sig også, at min dårlige fod godt kan bruges en lille smule til, at pendle med, men jeg tør ikke at hoppe af og løbe, det er den vist ikke god nok til. Efter ca. 10 km rammer vi så den sidste store forhindring, den 1,6 km lange bakke op til mål, ca. 1/3 del oppe kan jeg se Michael foran, hvilket jeg ikke havde forventet, og så må vi, både hunde og mig i gang og give alt hvad der var tilbage og lidt til. I mål er vi ca. 30 sek. efter Michael dvs. at vi havde hentet ca. 1 1/2 min på ham, det var jo super. Han har dog haft nogle problemer med en hund. Der er lidt video på TV2 Østjylland, hvor jeg er med i starten, og igen ved 1:58 min.

Søndag er det kun Michael og mig der starter, da Mads Peder har valgt at trække sig pga. en hund der var blevet dårlig, sprint er jo så heller ikke lige det han normalt satser på. Vi skal jo starte først, da vi var hurtigst lørdag, jeg kan ret hurtigt mærke, at hundene ikke løber helt så stærkt som lørdag, men belært af erfaring, så er det ikke så galt endda, det føles blot være en det er. Vi endte med at køre 43 sek. langsommere, hvilket vi er godt tilfredse med. Michael så jeg ikke noget til, hvilket desværre havde en naturlig forklaring, fordi han mistede spandet efter nogle få km og fik ødelagt vognen, øv

Da vi så var det eneste spand der gennemførte, jah så vandt vi, men vi havde også det klart bedste spand denne weekend. Det var så 4. i træk vi vandt DM i 8-hundeklassen, så et eller andet må vi gøre rigtigt

Jeg har efterfølgende filosoferet lidt over dette som skete i vores klasse, men også mangen af de andre spand, da jeg havde fornøjelsen af, at hjælpe til med tidtagningen, så kunne jeg jo ikke undgå, at høre de andre musher klage over en eller flere hunde, det er faktisk ikke så let at lave et 8-hundespan til sprint, der løber rigtig godt. Jeg tænkte her også på hvad en musher sagde til mig for snart mange år siden, da vi kørte med 3-4 hunde, ‘jo flere hunde du kører med, jo flere hunde kan blive trætte’, og det har han jo så evigt ret i.

Her er lige et lidt længere klip af det TV, der blev optaget under løbet: