Løb i Vrøgum
Så fik vi overstået det sidste løb for vores vedkommende i Vrøgum. Vi drager som sædvanligt til Vrøgum fredag først på aftenen, det blev sædvanen tro lidt sent, så vi var nok en lille smule trætte lørdag morgen:) Til løbet er vi 4 i 8-hundeklassen, hvilket må siges at være pænt, jeg kender jo godt de 2, men ikke Claus Persson, som jeg aldrig har konkurreret mod, men synes fjernt, at have hørt/læst, at han skulle køre ganske fornuftigt, så jeg var da noget spændt. Jeg snakkede med ham inden start, man skulle tro han var jyde, hvor han fik snakket sit spand ned og mente, at jeg sikker hurtigt ville indhente ham hmmm…
Hjemmefra havde jeg bestemt at CT (Anvik Speed Central) skulle løbe lead sammen med Bandit, han er dog stadig lidt ung, men skulle dog helst lære det. Det virkede bestemt også godt lørdag, hvor vi løb i en meget fornuftig tid på 31:00 for de til tider meget tunge og ujævne 12,7 km, det svare til en hastighed på omkring 25 km/t, det er vi faktisk meget tilfredse med Vi indhentede Claus knap et par km før mål og nåede, at overhale ham inden vi kørte ind på den meget snævre passage kort før mål, ved mål havde vi fået 5 sek. forspring, hvilket jo et fantastisk udgangspunkt for søndagens heat. Belært af tidligere erfaring skal man dog ikke tage noget for givet inden alle har gennemført begge dage. De andre deltager Lars Bundgaard og Mads Peder kom i mål noget efter, for Lars’s vedkommende var det hans første løb i 8-hundeklassen, så han tog det stille og roligt og kom vist fint rundt. Mads Peder har jo et andet mål med deres hunde, som er mellemdistance, og med en stor tung Dyck-vogn vinder man jo ikke sprintløb med
Søndag er det en lille smule varmer og sporet ser en smule tungere ud. Vores hunde ser friske ud og ikke mærket af lørdagens løb. Igen starter vi med C.T. forrest og satser på han vil løbe fuld speed som han plejer til træning. Ved start sker det der ikke må ske, en af hundene springer over en af de andre lige da vi starter, jeg prøver at stoppe igen, men hundene er helt ‘vilde’ og vil bare af sted, jeg bestemmer mig for at løbe ned til første post inden jeg retter det, da de er blevet delvist viklet ud. Ved posten får jeg dem viklet ud forholdsvis hurtigt, men da vi holder stille tror hundene, at det må jo være den forkerte vej, siden vi holder stille, så må de lige drejes på plads igen. Nu har vi allerede tabt meget tid, så af sted det går igen, ned forbi næste post, ud på en lidt bedre vej, så selvfølgelig sætter jeg mig ned, men kort efter sætter C.T. sig ned for at skide, jeg får desværre bremset for sent og får skaglerne i forhjulet, arg det må ikke ske! Det er altså noget af et kunststykke, at få det viklet ud og samtidig komme med på vognen, da det giver et voldsom ryk i vognen, når det bliver viklet ud. Det lykkedes og vi kører videre, men jeg kan nu mærke hundene ikke løber 100%, det er der dog ikke rigtigt noget, at gøre ved, da jeg nu kan se Claus bag mig. C.T. kunne desværre ikke stå distancen anden dagen, med alle de problemer vi allerede havde haft. Claus ligger sig bag mig og har ikke travlt med at overhale, men gør det dog efter nogen tid, da vi kommer ud på en bedre vej. YES tænker jeg, så skal vi bare holde os inden for 5 sek. af ham. Det viser sig så, at blive lidt vanskeligere end beregnet, da vi kører i lang tid bag ham og må bremse meget og, da han lidt før mål for pace af en i scooter-klassen, så resultatet blev, at vi sammenlagt fik samme tid, lidt usædvanligt efter knap 26 km. Resultaterne kan ses her.
Samlet set kan vi godt være ok tilfreds med resultatet, da vi foretog et forkert valg med C.T. i front søndag, det bliver hurtigt straffet, for Clauses hunde løber også rigtig godt.
Selve arrangementet var et super arrangement, som var lavet sammen med DTK, så herfra tak for en dejlig weekend.
Indlæg er lukket.